Statistik for Serie A

Serie A er en af de ældste og mest prestigefyldte fodboldligaer i Europa. Juventus har vundet flest mesterskaber, Silvio Piola har scoret flest mål, og Gianluigi Buffon har spillet flest kampe. Tallene fortæller samtidig en større historie om italiensk fodbold, om storhedstider, kriser og forandringer.

I denne artikel gennemgår vi de vigtigste statistikker om ligaen. Du får overblik over topscorere, mesterskaber, kampe, point, tilskuertal, fanskarer og ligaens struktur gennem årene.

Kort om Serie A og dens historie

Det italienske mesterskab blev første gang afviklet i 1898, men dengang var det en lille turnering med få hold fra det nordlige Italien. Den moderne Serie A, hvor alle hold spiller mod hinanden i én samlet liga, blev indført i sæsonen 1929-30. Det er den sæson, de fleste statistikker regnes fra.

Før 1929 blev mesterskabet afgjort gennem regionale grupper og finalerunder. Titlerne fra den tid tæller stadig med i klubbernes samlede antal mesterskaber. Til gengæld indgår mål og kampe fra de tidlige turneringer som regel ikke i de officielle Serie A-rekorder for spillerne.

Ligaen har gennem tiden haft perioder med stor international dominans. I slutningen af 1980’erne og i 1990’erne blev Serie A ofte betragtet som verdens stærkeste liga. Klubber som AC Milan, Juventus og Inter vandt europæiske titler, og mange af verdens bedste spillere valgte at spille i Italien.

Serie A har også været ramt af skandaler. Den mest kendte er Calciopoli fra 2006, hvor flere klubber blev straffet for at påvirke dommerudtagelser. Juventus blev frataget to mesterskaber og rykket ned i Serie B. Den slags begivenheder påvirker naturligvis også ligaens statistikker og tabeller.

Klubberne med flest mesterskaber

Juventus er suverænt den mest vindende klub i italiensk fodbold. Klubben fra Torino har 36 officielle mesterskaber, når man fraregner de to titler, der blev fjernet efter Calciopoli. Juventus vandt blandt andet ni mesterskaber i træk fra 2012 til 2020, hvilket er rekord i ligaen.

Bag Juventus følger de to Milano-klubber, Inter og AC Milan. Inter har 20 mesterskaber og har dermed ret til to stjerner på trøjen, som i Italien markerer hver tiende titel. AC Milan har 19 mesterskaber og har i flere perioder været ligaens bedste hold, især under Arrigo Sacchi og Fabio Capello.

Genoa har ni mesterskaber, men næsten alle blev vundet før 1930 i ligaens tidlige år. Det samme gælder Pro Vercelli, som har syv titler. Torino har også syv mesterskaber, hvoraf mange blev vundet af det legendariske hold i 1940’erne, som omkom ved flyulykken på Superga i 1949.

Bologna har vundet mesterskabet syv gange, mens Roma, Lazio og Napoli står noteret for færre, men betydningsfulde titler. Napoli vandt sine to første med Diego Maradona i slutningen af 1980’erne. Klubben har siden tilføjet flere mesterskaber, og holdet har i nyere tid blandet sig mere stabilt i toppen.

Klub	Mesterskaber (ca.)
Juventus	36
Inter	20
AC Milan	19
Genoa	9
Torino	7
Bologna	7
Pro Vercelli	7
Napoli	4

Topscorere gennem tiden

Silvio Piola er den mest scorende spiller i Serie A’s historie med 274 mål. Han spillede for blandt andre Pro Vercelli, Lazio, Torino, Juventus og Novara i en karriere, der strakte sig fra 1929 til 1954. Rekorden har holdt i mere end 70 år og regnes for en af de sværeste at slå.

På andenpladsen finder vi Francesco Totti med 250 mål. Totti spillede hele sin karriere for Roma og er et af de bedste eksempler på klubloyalitet i moderne fodbold. Han debuterede som teenager og stoppede først som 40-årig, hvilket gav ham mange sæsoner til at bygge sin målsum op.

Gunnar Nordahl fra Sverige er den mest scorende udlænding med 225 mål, de fleste for AC Milan. Han blev topscorer i Serie A fem gange. Nordahl var en del af den svenske trio Gre-No-Li sammen med Gunnar Gren og Nils Liedholm, som satte stort præg på Milan i 1950’erne.

Blandt de moderne spillere skiller Ciro Immobile sig ud. Han har rundet 200 mål i Serie A, primært for Lazio, og satte i sæsonen 2019-20 rekord med 36 mål i én sæson sammen med Gonzalo Higuaín. Higuaín scorede sine 36 mål for Napoli i sæsonen 2015-16.

Spiller	Mål (ca.)	Primære klubber
Silvio Piola	274	Pro Vercelli, Lazio, Novara
Francesco Totti	250	Roma
Gunnar Nordahl	225	AC Milan
Giuseppe Meazza	216	Inter
José Altafini	216	AC Milan, Napoli
Antonio Di Natale	209	Udinese
Roberto Baggio	205	Juventus, Fiorentina

Spillerne med flest kampe

Gianluigi Buffon har spillet flest kampe i Serie A med 657 optrædener. Målmanden debuterede for Parma som 17-årig i 1995 og spillede siden størstedelen af sin karriere for Juventus. Han vendte tilbage til Parma i Serie B mod slutningen af karrieren og stoppede først i en alder af 45 år.

Paolo Maldini ligger på andenpladsen med 647 kampe, alle for AC Milan. Maldini spillede for klubben i 25 sæsoner og vandt syv mesterskaber. Han er for mange det bedste eksempel på en forsvarsspiller, der kombinerede lang holdbarhed med et meget højt niveau gennem hele karrieren.

Francesco Totti har spillet 619 kampe for Roma og er dermed både blandt de mest scorende og de mest spillende i ligaen. Javier Zanetti fra Argentina er udlændingen med flest kampe. Han nåede 615 kampe for Inter og var anfører for holdet, der vandt tredobbelten i 2010.

Andre navne højt på listen er Gianluca Pagliuca, Dino Zoff og Pietro Vierchowod. Det er påfaldende, hvor mange forsvarsspillere og målmænd der er med. Positionerne giver ofte længere karrierer, fordi de er mindre afhængige af eksplosiv fart, og erfaring betyder meget for spillets placering.

Spiller	Kampe (ca.)	Primær klub
Gianluigi Buffon	657	Juventus
Paolo Maldini	647	AC Milan
Francesco Totti	619	Roma
Javier Zanetti	615	Inter
Gianluca Pagliuca	592	Sampdoria
Dino Zoff	570	Juventus

Klubberne med flest point samlet

Den evige tabel i Serie A lægger alle point sammen fra 1929 og frem. Her ligger Juventus øverst, efterfulgt af Inter og AC Milan. Juventus’ forspring skyldes både de mange mesterskaber og en næsten ubrudt tilstedeværelse i ligaen, kun afbrudt af den ene sæson i Serie B efter Calciopoli.

Inter har en særlig status i den evige tabel, fordi klubben er den eneste, der har spillet alle sæsoner i Serie A siden starten. Det giver et stort antal kampe og point. AC Milan har rykket ned to gange, i 1980 som straf efter en skandale og i 1982 på sportslige vilkår.

Efter de tre store følger Roma, Fiorentina, Lazio, Napoli og Torino. Roma har kun været ude af ligaen i én sæson og har derfor samlet mange point. Fiorentina har også spillet de fleste sæsoner i den bedste række, selvom klubben gik konkurs i 2002 og måtte starte forfra længere nede.

Det er værd at huske, at pointsystemet er ændret undervejs. Indtil sæsonen 1994-95 gav en sejr to point, derefter tre point. Mange evige tabeller omregner derfor ikke de gamle resultater, hvilket gør sammenligninger mellem epoker lidt usikre. Rækkefølgen i toppen påvirkes dog ikke nævneværdigt.

Tilskuertallenes udvikling

Tilskuertallene i Serie A toppede i sæsonen 1984-85, hvor gennemsnittet lå omkring 38.000 per kamp. Det var i en periode, hvor Maradona, Platini, Zico og andre stjerner spillede i Italien. Stadionerne var fyldt, og italiensk fodbold havde en enorm tiltrækningskraft både hjemme og i udlandet.

Op til VM i 1990 blev flere stadioner renoveret eller bygget nye. Efterfølgende faldt tilskuertallene dog gradvist gennem 1990’erne og 2000’erne. Årsagerne var blandt andet øget tv-dækning, dyre billetter, forældede anlæg og problemer med vold og racisme på tribunerne.

Omkring 2007 lå gennemsnittet på under 20.000 tilskuere per kamp, et af de laveste niveauer i ligaens moderne historie. Sæsonen efter Calciopoli og en række voldelige episoder var med til at skræmme publikum væk. Myndighederne indførte strammere regler, blandt andet personlige billetter og fanregistrering.

I de senere år er interessen steget igen. Gennemsnittet er kommet over 30.000 tilskuere per kamp, og San Siro trækker ofte over 70.000 til kampene med Milan og Inter. Nye stadioner som Juventus Stadium og Udineses renoverede anlæg har vist, hvad moderne rammer kan betyde for oplevelsen.

Klubberne med flest fans

Juventus er den klub i Italien med flest tilhængere ifølge de fleste undersøgelser. Klubben har fans i hele landet, også i syd, hvor mange indvandrere til industribyerne i nord tog klubben med sig. Undersøgelser viser typisk, at omkring en tredjedel af de italienske fodboldfans holder med Juventus.

Inter og AC Milan følger efter på de næste pladser og ligger tæt i de fleste målinger. Begge klubber har også en stor international fanskare, ikke mindst i Asien. Rivaliseringen mellem de to i Derby della Madonnina er en af de mest sete kampe i italiensk fodbold.

Napoli har den fjerdestørste fanskare og står stærkt i hele Syditalien. Klubbens tilhængere er kendt for en særlig passion, som blev forstærket i Maradona-årene. Roma og Lazio deler hovedstaden, hvor Roma har den største fanskare, mens Lazio har en loyal, men mindre base.

Fanbasen og tilskuertallene hænger ikke altid sammen. Juventus har landets største fanskare, men spiller på et stadion med plads til omkring 41.000. Klubberne i Milano har flere pladser og topper derfor ofte tilskuerstatistikken. Kapaciteten sætter dermed et loft for, hvor mange der kan komme ind.

Ligaens struktur gennem tiden

Serie A har ikke altid haft 20 hold. Den første sæson i 1929-30 havde 18 hold, og antallet har svinget flere gange siden. I årene efter Anden Verdenskrig var ligaen oppe på 21 hold, mens den i perioden fra 1967 til 1988 kun havde 16 hold.

Fra 1988 blev ligaen udvidet til 18 hold og siden 2004-05 har Serie A haft 20 hold. Med 20 hold spiller hver klub 38 kampe per sæson. Udvidelsen betød flere kampe og mere tv-indhold, men også en større afstand mellem de bedste og de svageste hold i ligaen.

Nedrykningsreglerne er også ændret. I dag rykker de tre dårligste hold ned i Serie B og erstattes af tre hold derfra. Hvis to hold står lige på pointene ved nedrykningsstregen eller i toppen, afgøres det i nogle tilfælde med en ekstra kamp, et såkaldt spareggio, frem for målforskel.

Antallet af udlændinge har ligeledes ændret sig markant. I lange perioder var der meget strenge regler, og fra 1966 til 1980 måtte klubberne slet ikke købe udenlandske spillere. Efter Bosman-dommen i 1995 åbnede markedet sig, og i dag har mange hold en overvægt af udenlandske spillere.

Pladserne i europæiske turneringer har fulgt ligaens placering på UEFA’s rangliste. I stærke perioder har Serie A haft fire direkte pladser i Champions League. Den ekstra plads er økonomisk vigtig, fordi indtægterne fra turneringen kan skabe stor forskel mellem klubberne i den hjemlige liga.

Målrekorder og andre markante tal

Rekorden for flest mål i én sæson for et hold tilhører Torino, som scorede 125 mål i sæsonen 1947-48. Det var i en tid med flere hold og flere kampe, men tallet viser, hvor dominerende det legendariske Grande Torino var. Holdet vandt fem mesterskaber i træk i den periode.

Juventus satte i sæsonen 2013-14 rekord med 102 point, da klubben vandt 33 af sæsonens 38 kampe. Samme sæson var holdets hjemmebane næsten uindtagelig. Rekorden siger noget om, hvor stor forskellen var mellem Juventus og resten af ligaen i den periode.

AC Milan gennemførte i sæsonen 1991-92 en hel sæson uden nederlag. Holdet under Fabio Capello var en del af en længere stime på 58 kampe uden nederlag i ligaen, som strakte sig fra 1991 til 1993. Juventus har siden gentaget bedriften med en ubesejret sæson i 2011-12.

Blandt de individuelle rekorder skiller Gabriel Batistuta sig ud. Han scorede i 11 kampe i træk for Fiorentina i sæsonen 1994-95. Rekorden blev senere tangeret af Fabio Quagliarella og Cristiano Ronaldo. Sådanne serier kræver både form, fysisk holdbarhed og et hold, der skaber mange chancer.

Hvad statistikken fortæller om Serie A

Statistikken viser først og fremmest, at Serie A har været præget af få store klubber. Juventus, Inter og AC Milan har vundet langt de fleste mesterskaber siden 1929. Det gør ligaen forudsigelig i perioder, men giver den også stærke rivaliseringer og en lang række klassiske opgør.

Tallene viser også en liga, der har haft svingende popularitet. Tilskuertallene faldt markant i en periode, men er steget igen, efterhånden som stadionforhold og sikkerhed er forbedret. Udviklingen tyder på, at interessen for italiensk fodbold er stabil, når rammerne er i orden.

Rekorderne for flest mål og flest kampe fortæller om spillere, der blev i ligaen i mange år. Piola, Totti, Buffon og Maldini viser, at Serie A traditionelt har værdsat erfaring og loyalitet. Mange af rekorderne vil sandsynligvis holde længe, fordi moderne spillere oftere skifter liga.

For den interesserede fodboldfan er statistikken en god måde at forstå ligaens historie på. Bag tallene ligger epoker med stjernespillere, taktiske nyskabelser og store skandaler. Tilsammen tegner de et billede af en liga, der har formet europæisk fodbold og fortsat har en central plads i sporten.