Statistik for Bundesligaen

Bundesligaen har siden starten i 1963 skabt nogle af fodboldens mest imponerende tal. Ligaen har verdensklasse-angribere, klubber med mange hundrede tusinde medlemmer og stadioner, der er fyldt til sidste plads uge efter uge.

Her får du et samlet overblik over de vigtigste statistikker. Vi gennemgår topscorere, mesterskaber, flest kampe, point, tilskuertal, fanbaser og de ændringer, der har formet ligaen gennem årtierne.

Sådan begyndte Bundesligaen

Før 1963 blev det tyske mesterskab afgjort i regionale ligaer med en slutrunde til sidst. Tysklands landsholdsnederlag og den stigende professionalisering i andre lande fik det tyske fodboldforbund til at samle de bedste klubber i én national liga. Beslutningen blev taget i 1962, og den første sæson blev spillet året efter.

Den første udgave af Bundesligaen havde 16 hold. Klubberne blev udvalgt ud fra sportslige resultater og økonomi, og derfor kom flere store navne ikke med. Bayern München var blandt dem, der blev holdt udenfor. München fik dog en repræsentant i form af 1860 München, der dengang var byens stærkeste klub.

1. FC Köln vandt den første sæson og blev dermed Bundesligaens første mester. Klubben havde et velorganiseret hold og en ledelse, der tidligt satsede på professionelle forhold. Köln vandt igen i 1978, men har ikke siden været i nærheden af at gentage bedriften. Det første mesterskab står stadig som en vigtig del af klubbens historie.

De første år var ligaen meget åben, og mesterskabet skiftede ofte hænder. Klubber som Werder Bremen, 1860 München, Eintracht Braunschweig og 1. FC Nürnberg vandt titlen i løbet af de første fem sæsoner. Den spredning står i skarp kontrast til de senere årtier, hvor én klub har domineret toppen af tabellen.

Klubberne med flest mesterskaber

Bayern München er suverænt den mest vindende klub i Bundesligaens historie. Klubben har vundet mere end 30 mesterskaber i ligaen og har dermed flere titler end alle andre klubber tilsammen. Fra 2013 til 2023 vandt Bayern elleve mesterskaber i træk, hvilket er rekord i de store europæiske ligaer.

Den lange stime blev brudt af Bayer Leverkusen i sæsonen 2023/24. Leverkusen vandt sit første mesterskab nogensinde og gennemførte hele ligasæsonen uden et eneste nederlag. Det var første gang i Bundesligaens historie, at et hold gik ubesejret gennem en hel sæson. Klubben havde ellers længe været kendt for at slutte som nummer to.

Bag Bayern ligger Borussia Dortmund og Borussia Mönchengladbach med fem mesterskaber hver i Bundesliga-æraen. Gladbach var Bayerns store rival i 1970’erne og vandt fem titler på under et årti. Dortmund vandt to gange i midten af 1990’erne, én gang i 2002 og to gange i træk under Jürgen Klopp.

Werder Bremen har fire mesterskaber, mens Hamburger SV og VfB Stuttgart har tre hver. Hamburg havde sin storhedstid omkring 1980’erne, hvor klubben også vandt Mesterholdenes Europa Cup. Stuttgart vandt i 1984, 1992 og 2007. Kaiserslautern og Köln har to titler, mens flere klubber har vundet præcis én gang.

Klub	Bundesliga-mesterskaber
Bayern München	Over 30
Borussia Dortmund	5
Borussia Mönchengladbach	5
Werder Bremen	4
Hamburger SV	3
VfB Stuttgart	3
1. FC Köln	2
1. FC Kaiserslautern	2

Tabellen viser kun titler vundet i Bundesligaen. Tæller man alle tyske mesterskaber med, også dem fra før 1963, ser billedet anderledes ud længere nede. 1. FC Nürnberg har for eksempel ni tyske mesterskaber, men kun ét af dem blev vundet i Bundesligaen. Schalke 04 har syv, men ingen i Bundesliga-æraen.

Topscorerne gennem tiden

Gerd Müller er Bundesligaens største målscorer gennem tiden. Angriberen scorede 365 mål for Bayern München fra midten af 1960’erne til 1979. Han var kendt for sin placeringsevne i feltet og sin evne til at score fra næsten enhver position. Hans rekord har holdt i årtier og regnes som en af fodboldens sværeste.

Robert Lewandowski kom tættest på. Polakken scorede over 300 mål for Borussia Dortmund og Bayern München, før han skiftede til Barcelona i 2022. I sæsonen 2020/21 scorede han 41 mål og slog dermed Müllers rekord på 40 mål i én sæson. Den rekord havde stået siden 1971/72.

Klaus Fischer ligger på tredjepladsen med 268 mål. Han spillede især for Schalke 04 og var kendt for sine akrobatiske saksesparksmål. Efter ham følger Jupp Heynckes, der scorede 220 mål, primært for Borussia Mönchengladbach. Heynckes blev senere en af ligaens mest succesfulde trænere med flere mesterskaber for Bayern.

Spiller	Mål i Bundesligaen
Gerd Müller	365
Robert Lewandowski	312
Klaus Fischer	268
Jupp Heynckes	220
Manfred Burgsmüller	213
Claudio Pizarro	197

Claudio Pizarro er den mest scorende udenlandske spiller efter Lewandowski. Peruvianeren spillede i Bundesligaen i omkring to årtier, primært for Werder Bremen og Bayern München. Han blev også en af de ældste målscorere i ligaens historie. Hans karriere viser, hvor stor betydning holdbarhed har, når man kigger på samlede målrekorder.

Spillerne med flest kampe

Rekorden for flest kampe i Bundesligaen tilhører Karl-Heinz Körbel. Forsvarsspilleren spillede 602 kampe, alle for Eintracht Frankfurt, fra 1972 til 1991. Hans tilnavn “Treue Charly” henviser til loyaliteten over for én klub. Han vandt aldrig mesterskabet, men blev en af de mest respekterede spillere i ligaens historie.

Manfred Kaltz er nummer to med 581 kampe, næsten alle for Hamburger SV. Højrebacken var kendt for sine skruede indlæg, der på tysk fik betegnelsen “Bananenflanken”. Kaltz var en central del af Hamburgs mesterskabshold og vandt tre titler med klubben. Han spillede også mange kampe for det vesttyske landshold.

Oliver Kahn er målmanden med flest kampe og ligger i toppen med 557 kampe for Karlsruher SC og Bayern München. Tæt på ligger Klaus Fichtel med 552 kampe, primært for Schalke. Fichtel er desuden en af de ældste spillere, der har optrådt i ligaen, da han spillede til han var over 43.

Spiller	Kampe i Bundesligaen
Karl-Heinz Körbel	602
Manfred Kaltz	581
Oliver Kahn	557
Klaus Fichtel	552
Mirko Votava	546
Klaus Fischer	535

Blandt de nyere spillere har Thomas Müller rundet 500 kampe for Bayern München. Han forlod klubben i 2025 efter en karriere med flere mesterskaber end nogen anden spiller i Bundesligaens historie. Det viser, at det stadig er muligt at nå rekordlisterne, selvom moderne spillere ofte skifter klub og belastes af mange kampe.

Klubberne med flest point samlet

Den samlede tabel over alle Bundesliga-sæsoner viser, hvilke klubber der har leveret flest resultater over tid. Bayern München ligger klart øverst. Klubben har kun misset de første to sæsoner og har næsten altid spillet i toppen. Forspringet til nummer to er vokset markant i takt med de mange mesterskaber.

Bag Bayern ligger en gruppe traditionsklubber som Borussia Dortmund, Werder Bremen, Hamburger SV, VfB Stuttgart, Borussia Mönchengladbach og Schalke 04. Rækkefølgen mellem dem ændrer sig langsomt over tid, afhængigt af resultater og nedrykninger. Fælles for dem er, at de har spillet langt de fleste sæsoner i ligaens historie.

Nedrykninger har stor betydning for den samlede tabel. Hamburger SV var i mange år den eneste klub, der havde spillet i Bundesligaen uafbrudt siden 1963. Klubben var kendt for stadionuret, der viste tiden i ligaen. Nedrykningen i 2018 afsluttede den stime og betød, at andre klubber gradvist kunne hente ind.

Det er vigtigt at huske, at pointsystemet er ændret undervejs. Indtil midten af 1990’erne gav en sejr to point, mens den siden har givet tre. De fleste samlede tabeller omregner derfor alle kampe til trepointsystemet. Det gør sammenligningen mere retfærdig, men tallene afviger lidt afhængigt af, hvilken beregning man bruger.

Tilskuertallenes udvikling

I den første sæson så i gennemsnit omkring 24.000 tilskuere hver kamp. Tallet faldt i perioder i 1970’erne og 1980’erne, blandt andet på grund af skandaler, ældre stadioner og problemer med hooligans. Mange tyske stadioner havde dengang atletikbaner og ringe overdækning, hvilket gjorde oplevelsen mindre attraktiv for publikum.

Vendepunktet kom i forbindelse med VM i Tyskland i 2006. Mange stadioner blev bygget om eller erstattet af moderne fodboldarenaer tæt på banen. Samtidig blev ligaen mere professionel i sin markedsføring. Gennemsnittet steg til over 40.000 tilskuere pr. kamp, og i nogle sæsoner lå det tæt på 45.000.

Bundesligaen har i mange år haft det højeste tilskuergennemsnit blandt verdens fodboldligaer. Det skyldes store stadioner, men også billige billetter og ståpladser. Mange klubber sælger ståpladsbilletter til priser, der er langt lavere end i for eksempel England. Det gør det muligt for unge og familier at gå til kamp regelmæssigt.

Borussia Dortmunds hjemmebane har Europas største tilskuergennemsnit i klubfodbold. Stadionet rummer over 81.000 tilskuere ved ligakampe, og den sydlige tribune, “Die Gelbe Wand”, er med omkring 25.000 ståpladser en af verdens største. Kampene er næsten altid udsolgt, og sæsonkortene har ofte lange ventelister.

Coronapandemien gav et markant brud i statistikken. I en periode blev kampene spillet uden tilskuere eller med stærkt begrænset publikum. Da restriktionerne blev ophævet, vendte publikum dog hurtigt tilbage. Tilskuertallene nåede igen et højt niveau, hvilket viser, hvor stærkt forankret stadionbesøget er i den tyske fodboldkultur.

Klubberne med flest fans

Tyske klubber er som udgangspunkt medlemsforeninger, og antallet af medlemmer er derfor et godt mål for fanbasen. Bayern München har flere hundrede tusinde medlemmer og er en af de største sportsklubber i verden målt på den måde. Klubben har desuden et stort antal officielle fanklubber i både Tyskland og udlandet.

Borussia Dortmund og Schalke 04 følger med meget store medlemstal. De to klubber fra Ruhr-området har en stærk lokal forankring, og deres indbyrdes opgør, Revierderby, er et af Tysklands mest intense. Schalke har bevaret mange medlemmer, selv i perioder med dårlige resultater og ophold i 2. Bundesliga.

Også klubber som VfB Stuttgart, Eintracht Frankfurt, 1. FC Köln og Hamburger SV har store medlemsbaser. Flere af dem har oplevet vækst i medlemstallet de seneste årtier. Det viser, at opbakningen ikke kun hænger sammen med sportslig succes, men også med identitet, byens historie og klubbens rolle i lokalsamfundet.

Målt på målinger af sympati og følgere på sociale medier ligger Bayern og Dortmund typisk i toppen. Bayern har en stor international fanbase, især i Asien og Nordamerika. Dortmund har opbygget et stærkt internationalt brand omkring sin atmosfære, sine unge talenter og den gule mur på stadion.

Ejerskab og 50+1-reglen

En vigtig del af Bundesligaens struktur er 50+1-reglen. Den betyder, at klubbens medlemmer som udgangspunkt skal have flertallet af stemmerne i det selskab, der driver fodboldholdet. Reglen skal forhindre, at enkelte investorer overtager kontrollen. Den bliver ofte fremhævet som en årsag til de lave billetpriser.

Der findes dog undtagelser. Bayer Leverkusen og VfL Wolfsburg har længe været ejet af henholdsvis Bayer og Volkswagen, fordi virksomhederne har støttet klubberne i mere end 20 år. TSG Hoffenheim fik også en undtagelse på grund af Dietmar Hopps mangeårige engagement, men den ordning er senere ændret.

RB Leipzig er et omdiskuteret eksempel. Klubben overholder formelt reglerne, men har meget få stemmeberettigede medlemmer og tætte bånd til Red Bull. Det har skabt kritik fra fans af traditionsklubber. Samtidig har Leipzig hurtigt etableret sig i toppen og spillet flere sæsoner i Champions League.

Debatten om 50+1 dukker jævnligt op igen. Tilhængere mener, at reglen beskytter fankulturen og klubbernes identitet. Kritikere peger på, at den begrænser investeringer og gør det sværere at konkurrere økonomisk med engelske klubber. Protester fra fans har flere gange påvirket ligaens beslutninger om investorer og kommercielle aftaler.

Sådan har strukturen ændret sig

Ligaen startede med 16 hold, men blev udvidet til 18 fra sæsonen 1965/66. Siden har antallet stort set været uændret. Undtagelsen var sæsonen 1991/92, hvor ligaen havde 20 hold efter Tysklands genforening. To østtyske klubber, Hansa Rostock og Dynamo Dresden, blev indlemmet, før ligaen igen gik tilbage til 18.

1. Bundesliga blev oprettet i 1974 som et fast niveau under den bedste række. I begyndelsen var den delt i en nordlig og en sydlig gruppe. Fra 1981 blev den samlet i én national række. Det gjorde vejen mellem de to øverste niveauer mere ensartet og overskuelig for klubberne.

Oprykning og nedrykning har også ændret form. I dag rykker de to nederste hold direkte ned, mens nummer 16 spiller to kvalifikationskampe mod nummer tre fra 2. Bundesliga. Denne playoff blev genindført fra sæsonen 2008/09 efter en pause. Den har siden budt på mange dramatiske opgør om overlevelse.

1. Liga blev oprettet i 2008 som et samlet nationalt tredjeniveau. Det styrkede pyramiden under Bundesligaen og gav flere klubber professionelle rammer. Samtidig blev reglerne for licenser strammet, så klubberne skal dokumentere en sund økonomi for at få lov at spille i de øverste rækker.

Andre bemærkelsesværdige rekorder

Den største sejr i Bundesligaen er Borussia Mönchengladbachs 12-0 over Borussia Dortmund i 1978. Kampen blev spillet på sidste spillerunde, hvor Gladbach jagtede mesterskabet på målscore. Det lykkedes ikke, da Köln også vandt stort. Resultatet står stadig som det største i ligaens historie.

Bayern München har rekorden for flest point i én sæson. Under Pep Guardiola og Jupp Heynckes nåede klubben pointtal, der lå langt over normalen for en mester. I sæsonen 2012/13 fik holdet 91 point og vandt samtidig Champions League og DFB-Pokal. Den sæson regnes som en af klubbens bedste.

Tasmania Berlin har den mindre flatterende rekord som ligaens dårligste hold. I sæsonen 1965/66 vandt klubben kun to kampe og fik blot otte point efter det daværende pointsystem. Holdet lukkede over 100 mål ind. Flere af rekorderne har holdt i årtier og bliver ofte nævnt, når et hold har det svært.

Thomas Müller har rekorden for flest mesterskaber som spiller med 13 titler, alle vundet med Bayern München. Rekorden hænger tæt sammen med klubbens dominans i hans karriere. Den viser også, hvordan Bundesligaens statistik ofte afspejler én klubs position. Mange af ligaens individuelle rekorder er sat af spillere fra netop Bayern.