Ballon d’Or-vindere
Hvis du vil have et komplet overblik over alle Ballon d’Or-vindere, så er du landet det helt rette sted.

Ballon d’Or er fodboldens mest prestigefyldte individuelle pris. Siden 1956 er den gået til store navne som Stanley Matthews, Johan Cruyff og Michel Platini og senere til Lionel Messi, der har vundet den flest gange. Her kan du se alle vinderne og læse om prisens historie.
Du finder en komplet tabel over vinderne og en gennemgang af de spillere og perioder, der har præget prisen mest.
Sådan opstod Ballon d’Or
Ballon d’Or blev skabt af det franske fodboldmagasin France Football i 1956. Idéen var at kåre Europas bedste fodboldspiller ud fra stemmer fra sportsjournalister. Den første vinder var englænderen Stanley Matthews fra Blackpool, der på det tidspunkt var 41 år og stadig blandt de mest respekterede spillere.
I de første årtier kunne kun europæiske spillere i europæiske klubber vinde prisen. Derfor fik store navne som Pelé og Diego Maradona den aldrig, mens de var aktive. Reglerne blev ændret i 1995, så spillere af alle nationaliteter kunne komme i betragtning, hvis de spillede i en europæisk klub.
Samme år vandt liberianeren George Weah fra AC Milan som den første ikke-europæer. Fra 2007 blev prisen åbnet for spillere i hele verden. Det gjorde Ballon d’Or til en reel global kåring og ikke længere en europæisk pris med internationale ambitioner, som den havde været før.
Fra 2010 til 2015 blev prisen slået sammen med FIFA’s kåring af Årets Spiller under navnet FIFA Ballon d’Or. Samarbejdet stoppede efter 2015, og France Football tog igen prisen til sig alene. Siden 2024 har magasinet stået for Ballon d’Or sammen med UEFA, og vinderen findes nu ud fra sæsonen.
Alle Ballon d’Or-vindere
Tabellen viser alle vindere af Ballon d’Or for herrer fra 1956 og frem. Klubben er den, spilleren repræsenterede, da han vandt prisen. I 2020 blev der ikke uddelt nogen pris, fordi coronapandemien havde afbrudt en stor del af sæsonen i europæisk og international fodbold.
| År | Spiller | Nation | Klub |
|---|---|---|---|
| 1956 | Stanley Matthews | England | Blackpool |
| 1957 | Alfredo Di Stéfano | Spanien | Real Madrid |
| 1958 | Raymond Kopa | Frankrig | Real Madrid |
| 1959 | Alfredo Di Stéfano | Spanien | Real Madrid |
| 1960 | Luis Suárez | Spanien | Barcelona |
| 1961 | Omar Sívori | Italien | Juventus |
| 1962 | Josef Masopust | Tjekkoslovakiet | Dukla Prag |
| 1963 | Lev Jasjin | Sovjetunionen | Dynamo Moskva |
| 1964 | Denis Law | Skotland | Manchester United |
| 1965 | Eusébio | Portugal | Benfica |
| 1966 | Bobby Charlton | England | Manchester United |
| 1967 | Flórián Albert | Ungarn | Ferencváros |
| 1968 | George Best | Nordirland | Manchester United |
| 1969 | Gianni Rivera | Italien | AC Milan |
| 1970 | Gerd Müller | Vesttyskland | Bayern München |
| 1971 | Johan Cruyff | Holland | Ajax |
| 1972 | Franz Beckenbauer | Vesttyskland | Bayern München |
| 1973 | Johan Cruyff | Holland | Barcelona |
| 1974 | Johan Cruyff | Holland | Barcelona |
| 1975 | Oleg Blokhin | Sovjetunionen | Dynamo Kyiv |
| 1976 | Franz Beckenbauer | Vesttyskland | Bayern München |
| 1977 | Allan Simonsen | Danmark | Borussia Mönchengladbach |
| 1978 | Kevin Keegan | England | Hamburger SV |
| 1979 | Kevin Keegan | England | Hamburger SV |
| 1980 | Karl-Heinz Rummenigge | Vesttyskland | Bayern München |
| 1981 | Karl-Heinz Rummenigge | Vesttyskland | Bayern München |
| 1982 | Paolo Rossi | Italien | Juventus |
| 1983 | Michel Platini | Frankrig | Juventus |
| 1984 | Michel Platini | Frankrig | Juventus |
| 1985 | Michel Platini | Frankrig | Juventus |
| 1986 | Igor Belanov | Sovjetunionen | Dynamo Kyiv |
| 1987 | Ruud Gullit | Holland | AC Milan |
| 1988 | Marco van Basten | Holland | AC Milan |
| 1989 | Marco van Basten | Holland | AC Milan |
| 1990 | Lothar Matthäus | Vesttyskland | Inter |
| 1991 | Jean-Pierre Papin | Frankrig | Marseille |
| 1992 | Marco van Basten | Holland | AC Milan |
| 1993 | Roberto Baggio | Italien | Juventus |
| 1994 | Hristo Stoitjkov | Bulgarien | Barcelona |
| 1995 | George Weah | Liberia | AC Milan |
| 1996 | Matthias Sammer | Tyskland | Borussia Dortmund |
| 1997 | Ronaldo | Brasilien | Inter |
| 1998 | Zinedine Zidane | Frankrig | Juventus |
| 1999 | Rivaldo | Brasilien | Barcelona |
| 2000 | Luís Figo | Portugal | Real Madrid |
| 2001 | Michael Owen | England | Liverpool |
| 2002 | Ronaldo | Brasilien | Real Madrid |
| 2003 | Pavel Nedvěd | Tjekkiet | Juventus |
| 2004 | Andrij Sjevtjenko | Ukraine | AC Milan |
| 2005 | Ronaldinho | Brasilien | Barcelona |
| 2006 | Fabio Cannavaro | Italien | Real Madrid |
| 2007 | Kaká | Brasilien | AC Milan |
| 2008 | Cristiano Ronaldo | Portugal | Manchester United |
| 2009 | Lionel Messi | Argentina | Barcelona |
| 2010 | Lionel Messi | Argentina | Barcelona |
| 2011 | Lionel Messi | Argentina | Barcelona |
| 2012 | Lionel Messi | Argentina | Barcelona |
| 2013 | Cristiano Ronaldo | Portugal | Real Madrid |
| 2014 | Cristiano Ronaldo | Portugal | Real Madrid |
| 2015 | Lionel Messi | Argentina | Barcelona |
| 2016 | Cristiano Ronaldo | Portugal | Real Madrid |
| 2017 | Cristiano Ronaldo | Portugal | Real Madrid |
| 2018 | Luka Modrić | Kroatien | Real Madrid |
| 2019 | Lionel Messi | Argentina | Barcelona |
| 2020 | Ikke uddelt | – | – |
| 2021 | Lionel Messi | Argentina | Paris Saint-Germain |
| 2022 | Karim Benzema | Frankrig | Real Madrid |
| 2023 | Lionel Messi | Argentina | Inter Miami |
| 2024 | Rodri | Spanien | Manchester City |
| 2025 | Ousmane Dembélé | Frankrig | Paris Saint-Germain |
Listen viser tydeligt, hvordan magten i europæisk fodbold har flyttet sig. I 1960’erne dominerede Real Madrid og de britiske klubber. I 1980’erne og 1990’erne gik prisen ofte til Italien, hvor Juventus og AC Milan havde nogle af verdens bedste spillere samlet i samme trup.
Real Madrid og Barcelona er de klubber, hvis spillere har vundet prisen flest gange. Det hænger især sammen med Messi og Cristiano Ronaldo, men også Di Stéfano, Cruyff og Rivaldo har bidraget. Målt på nationer ligger Frankrig, Holland, Tyskland og Portugal højt, når man tæller alle vindere sammen.
Holland har tre vindere med tre priser hver, nemlig Cruyff og van Basten, mens Gullit vandt en enkelt gang. Frankrig har seks forskellige vindere med i alt otte priser, fra Raymond Kopa i 1958 til Ousmane Dembélé i 2025. Det gør franskmændene til en af de mest succesfulde nationer i prisens historie.
Messi og Ronaldos æra
Fra 2008 til 2017 vandt Lionel Messi og Cristiano Ronaldo prisen hvert eneste år. Ti år i træk delte to spillere den mellem sig, noget der aldrig var set før. Rivaliseringen mellem Barcelona og Real Madrid gjorde hver kåring til et tilbagevendende opgør mellem to meget forskellige spillertyper.
Messi vandt fire gange i træk fra 2009 til 2012, hvor Barcelona spillede noget af den bedste klubfodbold nogensinde. Han vandt igen i 2015, 2019 og 2021, og i 2023 kom den ottende pris efter VM-triumfen med Argentina. Ingen anden spiller er i nærheden af det antal sejre.
Cristiano Ronaldo vandt første gang i 2008 for Manchester United efter en sæson med både mesterskab og Champions League. Han fulgte op med fire priser i Real Madrid, hvor han var klubbens topscorer i en periode med flere europæiske titler. Med fem sejre ligger han på andenpladsen over flest trofæer.
Duoens dominans gjorde det svært for andre store spillere. Andrés Iniesta, Xavi og Franck Ribéry kom tæt på uden at vinde. Luka Modrić brød mønsteret i 2018 efter at have ført Kroatien til VM-finalen, og han blev den første vinder uden for de to navne i et helt årti.
Danskeren på listen og andre rekorder
Allan Simonsen er den eneste dansker, der har vundet Ballon d’Or. Han fik prisen i 1977, mens han spillede for Borussia Mönchengladbach, der vandt Bundesligaen og nåede finalen i Mesterholdenes Europa Cup. Den lille, hurtige angriber slog blandt andre Kevin Keegan og Michel Platini i afstemningen det år.
Lev Jasjin fra Sovjetunionen er fortsat den eneste målmand, der har vundet prisen. Han fik den i 1963 for sine præstationer i Dynamo Moskva og på landsholdet. I dag bærer målmandsprisen ved Ballon d’Or-showet hans navn, Yashin Trophy, som en hyldest til hans betydning for spillet.
Michel Platini er den eneste spiller ud over Messi, der har vundet tre år i træk. Han gjorde det fra 1983 til 1985 som Juventus’ playmaker. Johan Cruyff og Marco van Basten vandt også tre gange hver, men ikke i sammenhængende år, og det gør Platinis serie særlig bemærkelsesværdig.
Forsvarsspillere har sjældent vundet. Franz Beckenbauer, Matthias Sammer og Fabio Cannavaro er blandt de få, og Cannavaro vandt i 2006 efter VM-guldet med Italien. Midtbanespillere som Rodri og Modrić har vist, at prisen ikke kun går til målscorere, men også til spillere, der styrer holdets spil.
Sådan bliver vinderen fundet
Vinderen bliver fundet ved en afstemning blandt journalister fra hele verden. Hver jurymedlem vælger fra en liste over nominerede spillere og giver point efter en fast skala. Spilleren med flest point samlet vinder. Efter en periode med landstrænere og anførere som stemmeberettigede er juryen igen kun journalister.
Siden 2022 er prisen blevet uddelt ud fra præstationer i en hel sæson frem for et kalenderår. Det betyder, at store sommerturneringer som VM og EM falder sammen med afslutningen på klubsæsonen. Kriterierne lægger vægt på individuelle præstationer, men holdets resultater og trofæer spiller også en stor rolle.
Siden 2018 er der også blevet uddelt en Ballon d’Or til kvinder. Norske Ada Hegerberg var den første vinder, og senere har spanske Alexia Putellas og Aitana Bonmatí sat deres præg på prisen. Kvindeprisen har givet kvindefodbolden mere synlighed og en fast plads ved det store prisshow hvert år.
Ved showet uddeles også andre priser, blandt andet Kopa Trophy til den bedste unge spiller og Yashin Trophy til den bedste målmand. Diskussionen om, hvem der fortjener hovedprisen, er dog altid den største. For mange fans er listen over vindere en fortælling om fodboldens historie og dens største spillere.